Du kan regulere dine følelser

De fleste af os har aldrig lært det, der betyder mest – at følelsesregulere. De fleste af os er blevet trænet i at fungere. I at præstere, tilpasse os og holde sammen på os selv i komplekse liv og relationer.

Hvad er følelsesregulering?

Følelsesregulering er evnen til at rumme, berolige og bevæge os igennem indre tilstande. Når den evne mangler eller bliver overbelastet, ryger vi ud af kontakt med vores indre regulering – og kroppen går i overlevelse.

Det kan vise sig som:

• uro, angst eller indre rastløshed
• følelsesmæssige udbrud eller lukkethed
• vrede, gråd eller tomhed, der føles ukontrollerbar
• tankemylder, selvkritik eller katastrofetænkning

Det er ikke svaghed. Det er et nervesystem, der mangler støtte.

Vi bliver reaktive – ikke nærværende

Når vi ikke kan regulere os selv, mister vi adgang til den del af hjernen, der skaber overblik, empati og valg. I stedet reagerer vi automatisk:

• vi går i kamp (vrede, kontrol, grænseoverskridelse)
• flugt (overtilpasning, undvigelse, afhængighed)
• frys (handlingslammelse, dissociation, følelsesløshed)

Her handler vi ikke ud fra vores værdier – men ud fra gamle mønstre og kropslige hukommelser.

Relationer bliver reguleringsarenaer

Når vi ikke kan regulere os selv, kommer vi ubevidst til at bruge andre til at regulere os:

• vi søger bekræftelse, beroligelse eller spejling
• vi bliver afhængige, krævende eller afvisende
• konflikter eskalerer hurtigt, eller vi trækker os helt

Ofte gentager vi det, vi selv manglede:

at nogen kunne rumme, berolige og blive hos os følelsesmæssigt.

Kroppen husker det, vi ikke kunne føle

Uregulerede følelser forsvinder ikke. De sætter sig i kroppen:

• spændinger
• smerter
• åndedrættet bliver overfladisk
• træthed eller overstimulation

Kroppen forsøger hele tiden at færdiggøre det, der engang var for meget.

Heling sker gennem regulering – ikke forklaring

Følelsesregulering læres i relation og gennem kroppen. Ikke ved at “tage sig sammen”, men ved:

• at mærke kroppen langsomt og nænsomt
• at få støtte til at blive i følelsen uden at blive overvældet
• at skabe tryghed i nervesystemet, så følelser kan bevæge sig igennem os

Når vi lærer at regulere os selv, sker der noget dybt:

• vi får adgang til valg
• vi bliver mindre styret af fortiden
• vi kan være i kontakt – både med os selv og andre

Når vi ikke har lært at regulere følelserne

Nogle af de mest afgørende kompetencer i et menneskeliv har vi sjældent fået mulighed for at lære – i hvert fald ikke i dybden og ikke med kroppen som medspiller.

Vi har ikke lært:

•    hvordan vi regulerer os selv, når vi bliver følelsesmæssigt pressede

•    hvordan vi bliver i relationen, når det bliver sårbart, konfliktfyldt eller utrygt

•    hvordan vi står ved os selv uden at lukke ned – og uden at overskride eller forlade
den anden.

Disse evner er ikke noget, vi automatisk udvikler med alderen. De formes i relation – og de forankres i kroppen. De viser sig i vores nære relationer, i forældreskabet, i arbejdslivet og i den måde, vi er menneske på i verden.

Kropsterapeutisk forankret relationsudvikling

I Kropiterapi arbejder jeg med en personlig og kropsterapeutisk funderet tilgang, hvor udvikling ikke kun forstås mentalt – men også kropsligt.

Her støtter jeg dig i at udvikle:

•    en metode og praksis, der gør det lettere at navigere i relationer med større indre sikkerhed – uden at miste dig selv

•    en dybere forståelse for dine egne og andres relationsmønstre, så din relationskompetence bliver mere fintunet og nuanceret

•    en skærpet evne til personligt lederskab, hvor du kan være tydelig, afgrænset og autentisk – uden at lukke dit hjerte

•    kropslige, værdibårne praksisser, der hjælper dig med at være dig selv, både alene og i fællesskaber

•    evnen til at skabe sunde, levende relationer, hvor der er plads til både dig og den anden – samtidigt.

Når kroppen bliver medspiller

Kropsterapi skaber adgang til det, vi ikke kan tænke os til alene. Til regulering, grænser, kontakt og nærvær – indefra og ud.

Når kroppen får lov at deltage, bliver relationer ikke noget, vi skal præstere i. De bliver noget, vi kan stå i, mærke og bevæge os i – med kontakten til os selv intakt.